VORES MISSION MED DET KOLLEKTIVE KLÆDESKAB

Vores mission er at få al det lækre tøj der hænger ubrugt i mange kvinders

tøjskabe ind i vores kollektive klædeskab så flere kan få glæde af det.

Med Det Kollektive Klædeskab vil vi ændre kvinders måde at shoppe tøj på.

Vi er mange kvinder der elsker tøj og som godt kan lide at shoppe. Indimellem køber vi

noget der aldrig bliver brugt. Vi ændrer stil eller størrelse, og bruger faktisk kun derfor

30 % af vores garderobe – resten hænger bare i skabene og går til spilde. Lad os gøre

brug af alt det lækre tøj der allerede eksisterer, ved at dele det med hinanden.

Vi bruger i gennemsnit kun et stykke tøj 6 gange! Men klassisk tøj af god kvalitet har i

virkeligheden en meget længere levetid.

HVORDAN FUNGERER DET?

For 139 kr. pr måned har du fri adgang til at bytte tøj i vores butikker.

Medlemsskabet er ikke bindende, og du kan opsige til enhver tid.

Jo mere tøj du giver til fællesskabet jo mere får du selv ud af det.

Tøjet skal være i god stand, rent og uplettet, og klar til at hænge på hylderne.

Vi elsker tøj af god kvalitet – det har nemlig en lang levetid, og kan bruges igen og igen.

Vi opfordrer løbende vores medlemmer og kunder til at rydde ud i deres klædeskab

og aflevere deres ubrugte tøj i vores cirkulære system.

Alt tøj sælges også til ikke-medlemmer til en ”gadepris”.